Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1816/2025 · Bekendtgørelse om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område

BEK 1816/2025 ст. 12

Generelt om projekttilskud m.v.

ДействуетОфициальный текст

Med mindre andet er fastsat efter § 6, stk. 1 og 2, kan tilskudsforvalter i særlige tilfælde tillade overdragelse af et projekttilskud m.v., hvis dette er foreneligt med tilskuddets formål.

Stk. 2. Ansøgning om overdragelse skal indgives skriftligt til tilskudsforvalter og som minimum indeholde 1) en redegørelse for årsagen til overdragelsen, 2) dokumentation for, at den nye ansøger eller tilskudsmodtager opfylder de samme betingelser som den oprindelige, og 3) en økonomisk opgørelse over projektets status pr. overdragelsesdato.

Stk. 3. Overdragelse kan først finde sted, når den er skriftligt godkendt af tilskudsforvalter ved fornyet bevillingsbrev.

Stk. 4. Den, der får overdraget tilskuddet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om tildeling af tilskud.

Stk. 6. Tilskudsforvalter kan fastsætte nærmere retningslinjer for overdragelse af ansøgninger og projekttilskud m.v. i den enkelte pulje, jf. § 6, stk. 1 og 2.