Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1815/2025 · Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

BEK 1815/2025 ст. 9

ДействуетОфициальный текст

Er der flere menighedsråd i pastoratet, afholdes indstillingsmødet som et fællesmøde for menighedsrådene. Fællesmødet ledes af formanden for hovedsognet.

Stk. 2. Er en præstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd på et fællesmøde. I så fald ledes mødet af formanden for hovedsognet i det pastorat, der har det største folketal.

Stk. 3. Er der nedsat et ansættelsesudvalg, jf. § 8, stk. 2, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., afholdes indstillingsmødet af ansættelsesudvalget og ledes af formanden for ansættelsesudvalget.

Stk. 4. Stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig. Der må kun anføres ét navn på hver stemmeseddel. Medvirker flere menighedsråd, og har biskoppen bestemt, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af menighedsrådene, mærkes stemmesedlerne før udleveringen med vedkommende menighedsråds navn.

Stk. 5. Hvis et medlem af menighedsrådet eller ansættelsesudvalget ikke ønsker at stemme på nogen af ansøgerne, afleverer den pågældende blank stemmeseddel. Dette gælder både ved første afstemning og ved de følgende. Blanke stemmesedler medregnes som afgivne stemmer.

Stk. 6. I de sogne i Sønderjylland, hvor der er oprettet en stilling som sognepræst for den tyske del af menigheden, har repræsentanten for den tyske del af menigheden, jf. § 3 a i lov om menighedsråd, stemmeret, når menighedsrådet eller ansættelsesudvalget afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst for den tyske del af menigheden.