Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1815/2025 · Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

BEK 1815/2025 ст. 12

ДействуетОфициальный текст

Efter ansøgningsfristens udløb sender biskoppen de indkomne ansøgninger til menighedsrådets formand. Skal flere menighedsråd medvirke ved ansættelsen, sendes ansøgningerne til formanden for hovedsognets menighedsråd. Er en provstestilling oprettet som en præstestilling for flere pastorater, sendes ansøgningerne til formanden for hovedsognet i det pastorat, der har det største folketal. Biskoppen berammer et orienterende møde med menighedsrådet/ene. Mødet bør finde sted snarest muligt efter ansøgningernes fremsendelse.

Stk. 2. Efter modtagelsen af ansøgningerne giver formanden straks de øvrige menighedsrådsmedlemmer lejlighed til at gennemse ansøgningerne.

Stk. 3. Er der i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, fremsat anmodning om, at ansøgernes navne ikke gengives offentligt, må ansøgerlisten eller dele deraf ikke offentliggøres. Overtrædelse straffes med bøde, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 5. Menighedsrådets udtalelse må i så fald heller ikke offentliggøres.

Stk. 4. På det orienterende møde, der ledes af biskoppen, gennemgår biskoppen de indkomne ansøgninger.