BEK 1814/2025 · Bekendtgørelse om Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker
BEK 1814/2025 ст. 14
Bestyrelse af middelalderkirker, der er overdraget til Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker
Når en kirke er overdraget til Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker, kan kirken med tilladelse fra enheden i særlige tilfælde benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger.
Stk. 2. Imødekommes en anmodning efter stk. 1, fastsætter Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker et regulativ for benyttelse af kirken. Regulativet kan indeholde bestemmelse om betaling for brug af kirken. Ved fastsættelse af bestemmelse om betaling for brug af kirken skal betalingens størrelse så vidt muligt modsvare omkostningerne ved benyttelse af kirken.
Stk. 3. Såfremt anmodning efter stk. 1 imødekommes, orienterer Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker biskoppen i det pågældende stift, hvor kirken er beliggende, om afgørelsen med henblik på, at biskoppen kan varetage det liturgiske tilsyn med gudstjenesten eller den kirkelige handling.