BEK 1813/2025 · Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
BEK 1813/2025 ст. 36
Tilsyn
Synet skal foretages omhyggeligt og omfatte: 1) Kirkebygningens ydre tilstand. 2) Kirkebygningens indre tilstand, herunder lofts- og tårnrum. 3) Kirkens inventar og tilbehør. Tilbehør, som opbevares uden for kirken, skal være til stede ved synet. 4) Behov for tiltag til forebyggelse af indbrud, tyveri, brand, vandskade samt stormskader og lignende forsikringsbegivenheder. 5) Kirkegården med tilbehør og bygninger til brug for kirken og kirkegården. 6) Kirkebygningens og kirkegårdens tilgængelighed for mennesker med handicap. 7) Miljø- og energihensyn.
Stk. 2. Ved synet skal det påses, at mangler, der er konstateret ved tidligere syn, er afhjulpet. Er dette ikke sket, må grunden hertil oplyses, og en ny frist for afhjælpningen fastsættes.
Stk. 3. Ved synsforretningen træffes bestemmelse om, hvilke nye arbejder og foranstaltninger, der skal udføres for at bringe kirken i forsvarlig stand. Der skal sættes en frist for manglernes afhjælpning.