BEK 1804/2025 ст. 8
Valg af genoptræningstilbud
Kommunalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelse til at tilbyde genoptræning efter § 7, stk. 1, består efter retten til frit valg af leverandør, jf. § 7, stk. 3, er trådt i kraft, og indtil borgeren har meddelt kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, at der er aftalt opstart med en privat leverandør senest samtidig med det kommunale eller regionale tilbud om opstart, jf. § 6, stk. 3.
Stk. 2. Når borgeren har meddelt kommunen eller regionen, at der er aftalt opstart hos en privat leverandør oversender kommunalbestyrelsen eller regionsrådet genoptræningsplanen til den private leverandør.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan ved behov kræve dokumentation fra den private leverandør for, at der er aftalt opstart senest samtidig med det kommunale eller regionale tilbud om opstart.