BEK 1800/2025 ст. 8
Overførsel og deling af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte ved opsigelse, ophør og udløb af kontrakter
Overtager en region eller en kommune som følge af opsigelsen af kontrakten eller kontraktens ophør eller som følge af ophør eller udløb af en anmodning en opgave fra en region eller en kommune, overtager sidstnævnte region eller kommune på tidspunktet for virkningen af opsigelsen, ophøret eller udløbet de aktiver, passiver, rettigheder og pligter hos regionen eller kommunen, som udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Regionen eller kommunen overtager uanset stk. 1 ikke aktiver, passiver, rettigheder og pligter, som region og kommune eller kommuner, hvor en opgave overdrages mellem kommuner, har indgået aftale om ikke at overføre.
Stk. 3. En region eller en kommune kan uanset stk. 1 indgå aftale med en region eller kommune om alene at overtage brugsretten til et aktiv omfattet af stk. 1. En region eller en kommune kan indgå aftale med en region eller kommune om overtagelse af ejendomsretten eller brugsretten til en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave.