BEK 1796/2025 · Bekendtgørelse om vederlæggelse af ministre m.v.
BEK 1796/2025 ст. 33
Fælles bestemmelser for ministre uanset tidspunktet for udnævnelse som ministre
En gang årligt pr. 31. december eller pr. den dato, hvor udbetalingen af godtgørelse for fast supplerende bolig ophører, foretages afregning af godtgørelsen på grundlag af de egentlige boligudgifter efter § 29.
Stk. 2. Har ministeren kun været berettiget til godtgørelse for fast supplerende bolig i en del af året, beregnes godtgørelsen forholdsmæssigt med en andel, der svarer til den del af året, hvor ministeren har været berettiget til godtgørelsen.
Stk. 3. Efter anmodning skal ministeren sende kopi til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen af huslejekvitteringer og leveringsselskabernes årsregninger for udgifter til varme, el, gas og vand, hvis disse udgifter ikke er indeholdt i huslejen. Efter anmodning skal ministeren endvidere sende kopi af årsopgørelserne fra skattemyndighederne.
Stk. 4. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan kræve yderligere dokumentation i fornødent omfang.
Stk. 5. Dokumentation for egentlige boligudgifter m.v. skal årligt senest den 31. december i det efterfølgende år fremsendes til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Er dokumentation ikke indsendt inden udløbet af fristen i 1. pkt., stilles yderligere udbetaling af godtgørelse i bero, medmindre ministeren godtgør, at den manglende fremsendelse af dokumentation ikke kan tilregnes ministeren.