Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1718/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til omkostninger forbundet med udarbejdelse af ansøgning om tilskud til EU’s innovationsfond

BEK 1718/2025 ст. 9

Ansøgning om tilsagn om tilskud

ДействуетОфициальный текст

Fyldestgørende ansøgning om tilsagn om tilskud skal indgives på et ansøgningsskema og indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Stk. 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud er fyldestgørende, når den indeholder følgende oplysninger, jf. dog stk. 3: 1) Projekttitel. 2) Navn på hovedansøger, som er projektansvarlig og eventuelle medansøgere. 3) Adresse, telefonnummer og e-mailadresse på hovedansøger og eventuelle medansøgere. 4) Hovedansøger og eventuelle medansøgers CVR-nummer. 5) Kontaktperson hos hovedansøger. 6) Fuldmagt fra eventuelle øvrige medansøgere til hovedansøger om, at hovedansøger søger tilskud på vegne af de øvrige medansøgere. 7) En klar og konkret beskrivelse af det pågældende projekt, samt tilfredsstillende redegørelse for sammenhængen mellem projektet og EU's innovationsfonds tildelingskriterier, jf. stk. 4. 8) Det ansøgte tilskudsbeløb. 9) Et budget for de forventede støtteberettigede omkostninger fordelt mellem konsulentydelser og lønomkostninger, jf. § 6, stk. 2. Ved eventuelle medansøgere skal der også angives forventet fordeling mellem medansøgere og hovedansøger. 10) En udfyldt erklæring om overholdelse af Europa-Kommissionens regler for de minimis-støtte fra hovedansøger og eventulle medansøgere, som skal oplyse, hvad virksomheden eller videninstitutionen har modtaget af de minimis-støtte fra offentlige myndigheder i en periode på tre år forud for erklæringens afgivelse.

Stk. 3. Energistyrelsen kan fastsætte krav om yderligere oplysninger. Kravene vil blive offentliggjort ved annonceringen, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 4. Energistyrelsen kan anvende en pointmodel ved vurderingen af redegørelsen for sammenhængen mellem projektet og EU's innovationsfonds tildelingskriterier. Pointmodellen er baseret på ansøgers redegørelse for sammenhængen mellem projektet og EU's innovationsfonds tildelingskriterier. Anvendes der en pointmodel, bliver pointmodellen yderligere konkretiseret i en vejledning, der offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside, inden ansøgningsrunden åbner.

Stk. 5. Ved udfyldelse af erklæring, jf. stk. 1, nr. 10, skal Energistyrelsens skabelon benyttes. Energistyrelsens skabelon offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

Stk. 6. Energistyrelsen kan anmode om yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen.