BEK 1717/2025 ст. 7
Anvendelse af apotekssektorens afgifter
Sektorafgiften fastsat i medfør af § 50 i lov om apoteksvirksomhed anvendes til betaling af ydelser til følgende: 1) Apoteksfilialer og apoteksudsalg, der efter § 7, stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed har modtaget et påbud fra Lægemiddelstyrelsen samt en aftrapningsordning for tilskud til apoteksfilialer og apoteksudsalg etableret før 1. juli 2015. 2) Honorering for apoteker og apoteksfilialers varetagelse af vagttjeneste i henhold til § 7, stk. 3, eller § 40 i lov om apoteksvirksomhed. 3) Pharmakon, herunder uddannelse af farmakonomer og tilskud for ansættelse af farmakonomstuderende. 4) Attester i henhold til Schengenkonventionens artikel 75. 5) Godtgørelse for ekspedition af dosisdispenserede lægemidler. 6) Administration af henstandsordning for borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemidler. 7) Ekstraordinære tilskud og erstatninger, jf. §§ 51 og 70 i lov om apoteksvirksomhed. 8) Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift og lukning af apoteker med tilknyttede enheder, jf. § 19, stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed. 9) Honorering for apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalgs afholdelse af compliance-samtale, jf. § 11, stk. 1, nr. 15, i lov om apoteksvirksomhed. 10) Honorering for apoteker og apoteksfilialers genordinationsydelse.