Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1716/2025 · Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

BEK 1716/2025 ст. 63

Kontrol af foder og foderstofvirksomheder

ДействуетОфициальный текст

Fodervirksomheder, der er omfattet af § 53, stk. 1 og 3, skal for tilsyn før godkendelse og for auditering og kontrol, herunder forberedelse og sagsopfølgning på dette, betale et grundgebyr på 1.011 kr., hvortil kommer 660 kr. pr. påbegyndt time for kontrol m.v. udført af akademiske medarbejdere og 491 kr. pr. påbegyndt time for kontrol m.v. udført af kontorfunktionærer, laboranter og kontrollører.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte timetakster opkræves for det samlede anvendte tidsforbrug. Der betales ikke grundgebyr, hvis kontrolaktiviteten ikke indbefatter et kontrolbesøg i virksomheden, eller hvis kontrolaktiviteten alene består i prøvetagning.

Stk. 3. De i stk. 1 anførte takster finder tilsvarende anvendelse ved kontrol af et kædehovedkontor for en foderkæde, jf. bekendtgørelse om foderkontrol, kædekontrol og fodervirksomheder med certificeret kvalitetsstyringssystem.

Stk. 4. De i stk. 1 anførte takster finder ikke anvendelse ved stikprøvebaseret kontrol af de af § 53, stk. 3, omfattede virksomheder.

Stk. 5. De i stk. 1 anførte takster finder ikke anvendelse ved ordinær kontrol efter økologilovgivningen.