Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1716/2025 · Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

BEK 1716/2025 ст. 49

Forhåndsgodkendelse og rekvireret vejledning

ДействуетОфициальный текст

Virksomheder, der rekvirerer vejledning (bestilt vejledning) fra Fødevarestyrelsen i henhold til regler fastsat i medfør af § 56 c i lov om fødevarer eller § 20 a i økologiloven, betaler 953 kr. pr. time, som Fødevarestyrelsen anvender på forberedelse og gennemførelse af vejledningsmødet. Betalingen opgøres pr. påbegyndt kvarter. Hvis vejledningsmødet afholdes uden for en af Fødevarestyrelsens lokaliteter, betales et transportgebyr på 609 kr.

Stk. 2. Der udarbejdes på grundlag af anmodningen om vejledning, der er omfattet af stk. 1, et overslag over de forventede omkostninger ved forberedelse og gennemførelse af vejledningsmødet. For overslaget betales 898 kr.

Stk. 3. Virksomheder, der rekvirerer vejledning (bestilt vejledning) fra Fødevarestyrelsen i henhold til regler fastsat i medfør af § 57 a i lov om hold af dyr, betaler 981 kr. pr. time, som Fødevarestyrelsen anvender på forberedelse og gennemførelse af vejledningsmødet. Betalingen opgøres pr. påbegyndt kvarter. Hvis vejledningsmødet afholdes uden for en af Fødevarestyrelsens lokaliteter, betales et transportgebyr på 653 kr.

Stk. 4. Der udarbejdes på grundlag af anmodningen om vejledning, der er omfattet af stk. 3, et overslag over de forventede omkostninger ved forberedelse og gennemførelse af vejledningsmødet. For overslaget betales 944 kr.

Stk. 5. Hvis det for at gennemføre vejledningen er nødvendigt at indhente ekstern bistand, tillægges gebyret efter stk. 1 eller 3 omkostningerne herved.

Stk. 6. Hvis virksomheden aflyser vejledningen mindre end 5 arbejdsdage før afholdelsen af vejledningsmødet, betales efter stk. 1 eller 3 til dækning af Fødevarestyrelsens omkostninger ved forberedelsen af vejledningen.