Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1713/2025 · Bekendtgørelse om unges arbejde

BEK 1713/2025 ст. 14

Beskæftigelse med tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser

ДействуетОфициальный текст

Beskæftiges unge under 18 år med tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser skal arbejdsgiveren sikre, at den unge kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. stk. 2. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren overholder de almindelige bestemmelser i denne bekendtgørelse om beskæftigelse af unge under 18 år, jf. kapitel 2.

Stk. 2. I vurderingen af, om den unge kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal følgende indgå: 1) De farlige egenskaber ved det tekniske hjælpemiddel, anlægget eller arbejdsprocessen, herunder overvejelser om utilgængeligheden af de bevægelige og bearbejdende dele under drift. 2) Omgivelserne ved arbejdets udførelse. 3) Ulykkesrisici ved beskæftigelse med og i omgivelserne ved de pågældende tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser. 4) Den unges erfaring og uddannelse. 5) Den unges evne til at kunne genkende og undgå risici på grund af utilstrækkelig opmærksomhed og bevidsthed om risici og sikkerhed. 6) Den unges fysiske og psykiske kapacitet til at betjene de pågældende tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser. 7) Forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes, for at de pågældende tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser kan betjenes forsvarligt af den unge.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sandsynliggøre, at der er foretaget en vurdering efter stk. 2.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal inddrage de ansatte eller arbejdsmiljøorganisationen, i det omfang denne findes, i vurderingen efter stk. 2.