Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1708/2025 · Bekendtgørelse om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra kommuner til regioner

BEK 1708/2025 ст. 6

Fremgangsmåde for overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte

ДействуетОфициальный текст

Det udkast til aftale, som kommunalbestyrelsen skal udarbejde om overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra kommunen til regionen, inden for hvis område kommunen ligger, jf. overgangslovens § 149, stk. 1, skal for hver ansat, der overføres fra kommunen til regionen, ud over de oplysninger, der er nævnt i overgangslovens § 149, stk. 7, indeholde oplysninger om overenskomst og beskæftigelsesgrad, og en markering, hvis der er er tale om en tjenestemand.

Stk. 2. Såfremt kommunen og regionen ønsker en anden fordeling af de pensionsudgifter, der er omfattet af overgangslovens §§ 147 og 148, end den fordeling, der fremgår af overgangslovens §§ 147 og 148, skal dette fremgå af aftaleudkastet og aftalen.

Stk. 3. I aftaleudkastet skal kommunalbestyrelsen redegøre for, hvilke principper der er lagt til grund ved identifikationen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte.

Stk. 4. Aftaleudkastet skal indeholde en påtegning fra kommunens revisor. Revisors påtegning skal indeholde en konklusion om, hvorvidt alle aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres, er blevet identificeret.