Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1704/2025 · Bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark

BEK 1704/2025 ст. 6

Regnskabsaflæggelse og revision 2026

ДействуетОфициальный текст

Det årsregnskab for 2026 for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, der aflægges af forretningsudvalget for Region Østdanmark til regionsrådet for Region Østdanmark, jf. overgangslovens § 89, stk. 1, og som regionsrådet for Region Østdanmark afgiver til det forberedende regionsråds revision, jf. overgangslovens § 89, stk. 2, skal aflægges, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen senest den 1. maj 2027.

Stk. 2. Den årsberetning, som revisionen afgiver om revisionen af det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks regnskab for 2026 til regionsrådet for Region Østdanmark, jf. overgangslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., afgives senest den 15. juni 2027.

Stk. 3. § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på revisionens og regionsrådet for Region Østdanmarks behandling af årsregnskabet.

Stk. 4. Efter at revisionens bemærkninger til regnskabet har været meddelt forretningsudvalget for Region Østdanmark, træffer regionsrådet for Region Østdanmark i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse, jf. overgangslovens § 89, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 5. Det årsregnskab for 2026 for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, den årsberetning fra revisionen og de afgørelser, som regionsrådet for Region Østdanmark har truffet i forbindelse hermed, jf. stk. 7, der sendes til Ankestyrelsen, jf. overgangslovens § 89, stk. 3, sendes senest den 30. september 2027. Samtidig sendes de i 1. pkt. nævnte afgørelser, som regionsrådet for Region Østdanmark har truffet, til revisionen.

Stk. 6. § 1 og § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og det i medfør af denne bekendtgørelses § 1 udstedte cirkulære »Budget- og regnskabssystem for regioner« finder tilsvarende anvendelse for regnskabsaflæggelse og revision af det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks regnskab.