Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1703/2025 · Bekendtgørelse om sikkerhed for rørledninger til gas

BEK 1703/2025 ст. 26

Design af rørledninger

ДействуетОфициальный текст

Ved valg af tracé efter § 16 skal beregninger foretages efter formlen i bilag 1, pkt. 1.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der inden for den beregnede afstand efter stk. 1 er bygninger til ophold for mennesker eller områder med større befolkningstæthed, f.eks. motorveje eller områder til offentlig forsamling, skal der udarbejdes en kvantitativ risikovurdering, der beskriver de samfundsmæssige og individuelle risici.

Stk. 3. Følgende typer af bygninger eller lignende må ikke befinde sig inden for den beregnede afstand i stk. 1 og 2 for transmissionsledninger: 1) Beredskabsbygninger, bortset fra ejerens beredskabsbygninger. 2) Hospitaler eller lignende. 3) Daginstitutioner eller lignende. 4) Undervisningsinstitutioner. 5) Plejehjem eller lignende. 6) Bygninger, hvori der regelmæssigt befinder sig flere personer, der ikke selv kan bringe sig i sikkerhed.