BEK 1702/2025 · Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg
BEK 1702/2025 ст. 7
Anmeldelse af gasanlæg
Idriftsættelse af nye eller væsentligt ændrede gasanlæg, jf. § 24, stk. 2, skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 14 dage inden anlæggets idriftsættelse via erhvervsportalen virk.dk, jf. dog §§ 9 og 10.
Stk. 2. Anmeldelsen skal som minimum indeholde følgende: 1) Henvisning til tidligere anmeldelse efter § 6. 2) Relevant dokumentation for gasanlæggets udførelse, f.eks. as-built dokumentation. 3) Relevante verifikations- og eller inspektionsrapporter for gasanlægget. 4) Relevante styrke- og tæthedsprøverapporter. 5) Opstartsprocedure. 6) Eventuelle afvigelsesnotater.
Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 kan tidligst finde sted, når gasanlægget er klar til gaspåsætning.
Stk. 4. Ejeren af gasanlægget er ansvarlig for, at anmeldelse efter stk. 1 og 2 foretages.
Stk. 5. I perioden fra anmeldelse efter stk. 1 er foretaget og frem til idriftsættelsen, kan der foretages gaspåsætning i forbindelse med test, indregulering og indkøring af gasanlægget.