Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1698/2025 · Bekendtgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

BEK 1698/2025 ст. 4

Retten til befordringstilskud

ДействуетОфициальный текст

Arbejdsgivere, som har indgået en uddannelsesaftale med elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse for voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr.1, i lov om erhvervsuddannelser, opnår først ret til befordringstilskud, når arbejdsgiveren forinden har beskæftiget eleven eller lærlingen på fuld tid i en sammenhængende periode på 3 måneder, eller ved deltidsarbejde i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opgør elevens eller lærlingens ansættelsesperiode i kalenderdage. Elever og lærlinge med en ugentlig beskæftigelse på 37 timer eller derover er fuldtidsansatte svarende til 5,28 timer pr. kalenderdag. For elever og lærlinge med en ugentlig beskæftigelse under 37 timer opgøres kalenderdagene ved at dividere timetallet med 5,28. Kravet om en sammenhængende periode på 3 måneder er opfyldt ved beskæftigelse på fuld tid i en sammenhængende periode på 90 kalenderdage. Beskæftigelsen efter uddannelsesaftalens påbegyndelse fastsættes til 37 timer pr. uge. Opfyldes beskæftigelseskravet i løbet af en skoleperiode, beregnes tilskuddet for skoleperioden forholdsmæssigt på baggrund af skolens oplysning om opholdets varighed i kalenderdage.