Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1695/2025 · Bekendtgørelse om betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring m.v.

BEK 1695/2025 ст. 10

Betaling for Ankestyrelsens administration

ДействуетОфициальный текст

Betalingen for Ankestyrelsens administration beregnes på grundlag af en takst pr. delafgørelse. Ankestyrelsen opkræver betaling for hver oprettet delafgørelse, jf. stk. 2.

Stk. 2. Ved en delafgørelse efter stk. 1 forstås enhver selvstændig afgørelse, som træffes efter loven i en arbejdsskadesag, herunder også hvis der træffes flere afgørelser efter samme bestemmelse, men med forskelligt faktuelt grundlag.

Stk. 3. Ankestyrelsen opkræver taksten en gang årligt i december i form af et acontobeløb hos alle betalingspligtige. Det samlede acontobeløb bliver opgjort som et skøn på baggrund af antallet af delafgørelser i indeværende kalenderår frem til og med oktober og et realistisk skøn over antal oprettede delafgørelser i november og december i indeværende år. Det samlede acontobeløb fordeles til de betalingspligtige i henhold til deres skønsmæssige andel af de oprettede delafgørelser i januar til og med oktober i indeværende år.

Stk. 4. Inden udgangen af første kvartal året efter efterregulerer Ankestyrelsen for meget eller for lidt acontobetaling for det foregående år på baggrund af det faktiske antal oprettede delafgørelser for de betalingspligtige. Ved efterreguleringen udsendes til alle betalingspligtige enten en faktura eller en kreditnota, hvor der er vedhæftet en liste med det foregående års antal oprettede delafgørelser. De betalingspligtige har mulighed for at komme med indsigelser til opkrævningen senest tre uger fra fakturadato. Betalingsfristen vil altid være senere end tre uger fra fakturadatoen. Hvis rettidigt modtagne indsigelser ikke er afklaret inden betalingsfristen, kan Ankestyrelsen forlænge betalingsfristen.