Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1694/2025 · Bekendtgørelse om en skattefri seniorpræmie

BEK 1694/2025 ст. 1

ДействуетОфициальный текст

Oplysninger om beskæftigelse, der indgår i opgørelsen af beskæftigelseskravet i lovens § 1, stk. 2 og stk. 3, jf. lovens § 2, indhentes følgende steder: 1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret. 2) A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, hvis der er tale om ukontrollabel arbejdstid, jf. § 2, indberettet til indkomstregisteret. 3) B-indkomst indhentes fra personens afsluttede årsopgørelse, jf. dog stk. 2. 4) Overskud fra selvstændig virksomhed indhentes fra personens afsluttede årsopgørelse. 5) A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, indhentes fra personens afsluttede årsopgørelse.

Stk. 2. For en person, der har B-indkomst, jf. stk. 1, nr. 3, i et eller flere indkomstår, der ikke indgår i den afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden, skal B-indkomsten indhentes fra indkomstregisteret. B-indkomst i 1. pkt., der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, dokumenteres via lønoplysninger eller lignende fra personen.

Stk. 3. Såfremt det ikke er muligt at indhente relevante oplysninger i offentlige registre m.v., jf. stk. 1, eller der mangler oplysninger i registeret, eller oplysningerne er fejlbehæftede, eller oplysningerne ikke er indberettet i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre eller lignende, kan der dog lægges andre oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet.