BEK 1691/2025 ст. 2
I de tilfælde, hvor ansøgeren og husstandsmedlemmer idømmes en dom, der på forhånd vides at medføre frihedsberøvelse i mere end 6 måneder eller idømmes forvaring efter § 70 i straffeloven, vil ansøgeren ikke længere anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om individuel boligstøtte, og husstandsmedlemmer vil ikke længere anses for at have fast ophold i boligen, jf. § 7, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, fra det tidspunkt, hvor pågældende indsættes til afsoning eller forvaring.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor frihedsberøvelsen efter § 1, stk. 1, nr. 4, samlet varer længere tid end 6 sammenhængende måneder, vil ansøgeren og husstandsmedlemmer ikke længere anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om individuel boligstøtte, og ikke længere anses for at have fast ophold i boligen, jf. § 7, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, fra det tidspunkt, hvor det vides, at afsoningen varer længere tid end 6 måneder.