BEK 1686/2025 · Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
BEK 1686/2025 ст. 8
Danskuddannelsens indhold og struktur
Danskuddannelse tilbydes som tre uddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Uddannelserne indeholder undervisning i dansk sprog og kultur-, samfunds- og arbejdsmarkedsforhold. Uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse fastlægges i de fagbeskrivelser, der indgår som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Danskuddannelse 1 er opdelt i fem moduler. Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 er hver opdelt i seks moduler, jf. dog § 15, stk. 4, vedrørende oprykning til modul 6 på Danskuddannelse 3.
Stk. 3. Danskuddannelserne tilrettelægges på de første to moduler med en begynderundervisning med særlig vægt på mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber, jf. § 3, stk. 7, i danskuddannelsesloven og fagbeskrivelserne af modul 1 og 2 i bilag 1.
Stk. 4. Undervisningen kan tilrettelægges med fælles undervisningsforløb på tværs af danskuddannelser og moduler, når udbyder skønner det fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt, jf. § 3, stk. 8, i danskuddannelsesloven. Fællesundervisning må ikke stå i vejen for, at kursisten hurtigst muligt føres til den afsluttende danskprøve, jf. stk. 5.
Stk. 5. Danskuddannelse 1 afsluttes med Prøve i Dansk 1 efter modul 5, Danskuddannelse 2 afsluttes med Prøve i Dansk 2 efter modul 6. Danskuddannelse 3 afsluttes med Prøve i Dansk 3 efter modul 5 og med Studieprøven efter modul 6.