BEK 1686/2025 · Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
BEK 1686/2025 ст. 3
Danskuddannelsestilbuddet
For I-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, jf. § 2 e, stk. 1, i danskuddannelsesloven.
Stk. 2. For S-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 5 år, som regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, jf. § 2 f, stk. 1, i danskuddannelsesloven.
Stk. 3. En udlænding kan påbegynde danskuddannelse, når den ansvarlige kommunalbestyrelse har henvist den pågældende til danskuddannelse. Henvisningsbrevet udgør dokumentation for starttidspunktet for uddannelsesperioden. Det er uden betydning for fastsættelse af starttidspunktet, om udlændingen benytter sig af tilbuddet om danskuddannelse.