Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1686/2025 · Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

BEK 1686/2025 ст. 14

Optagelse og deltagelse m.v. i danskuddannelse

ДействуетОфициальный текст

Udbyder foretager efter henvisning fra kommunalbestyrelsen en pædagogisk vurdering af kursistens forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og mål med uddannelsen og indplacerer den pågældende på den danskuddannelse og det modul, hvor den pågældende forventes at kunne nå de opstillede mål og få det største udbytte af undervisningen. Udbyder underretter kommunalbestyrelsen herom.

Stk. 2. Udbyder kan indstille til den henvisende kommunalbestyrelse, at en kursist skifter fra én danskuddannelse til en anden, hvis den oprindelige indplacering, jf. stk. 1, efter en pædagogisk vurdering ikke har været hensigtsmæssig, eller hvis kursistens dansksproglige udvikling taler for en omplacering.

Stk. 3. For kursister, der er omfattet af et program efter integrationsloven, og for hvem der derfor udarbejdes en kontrakt, samt for kursister, der henvises til danskuddannelse som led i »Min Plan« i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker indplacering på danskuddannelse og modul efter stk. 1 i videst muligt omfang under hensyntagen til målene i kontrakten eller »Min Plan«.