BEK 1686/2025 · Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
BEK 1686/2025 ст. 11
Optagelse og deltagelse m.v. i danskuddannelse
Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune til en udbyder af danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen henviser til ét modul ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt modul før, kursisten har bestået modultesten for det modul, hvor den pågældende er indplaceret. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at henvisningen til et nyt modul sker på en måde, så den enkelte kursist ikke får et unødigt ophold i sit uddannelsesforløb.