BEK 1677/2025 · Bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber
BEK 1677/2025 ст. 5
Aflæggelse af reguleringsregnskab
Netvirksomhedens reviderede reguleringsregnskab, jf. § 3, stk. 2, skal være kommet frem til Forsyningstilsynet senest den 30. juni i året efter reguleringsåret.
Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal aflægges til Forsyningstilsynet digitalt via online anmeldelsessystem.
Stk. 3. Netvirksomheden anvender ved aflæggelse af reguleringsregnskabet anmeldelsesskemaer, -blanketter eller -systemer, der stilles til rådighed af Forsyningstilsynet.
Stk. 4. Kan aflæggelse af reguleringsregnskab ikke ske via online anmeldelsessystem, jf. stk. 2, skal det ske på anmeldelsesskemaer eller -blanketter, der stilles til rådighed af Forsyningstilsynet.
Stk. 5. Netvirksomhedens tegningsberettigede i henhold til § 135 i selskabsloven skal afgive en ledelsespåtegning på reguleringsregnskabet ved anvendelse af blanket, jf. bilag 1. Blanketten skal ledsage netvirksomhedens reguleringsregnskab.
Stk. 6. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskabet på Forsyningstilsynets hjemmeside.