Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

BEK 1671/2025 ст. 82

Deltagelse i skoleundervisningen

ДействуетОфициальный текст

Når skolen udelukker en elev eller lærling fra fortsat undervisning, skal skolen over for eleven eller lærlingen og den eventuelle indehaver af forældremyndigheden samt oplæringsvirksomheden skriftligt angive, på hvilke faktiske forhold afgørelsen er baseret, og give oplysning om klagereglerne. Med hensyn til disse afgørelser finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. For elever og lærlinge med uddannelsesaftale kan afgørelser om udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole kun træffes efter forhandling med oplæringsvirksomheden.

Stk. 3. Skolen underretter virksomheden om de afgørelser, der er omtalt i stk. 2, samt om skriftlige advarsler, for så vidt disse vedrører forhold, der har betydning for elevens eller lærlingens muligheder for at gennemføre uddannelsesforløbet.