Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

BEK 1671/2025 ст. 49

Uddannelsernes struktur

ДействуетОфициальный текст

Bestemmelser om svendeprøver, der afholdes af det faglige udvalg, fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse og uddannelsesordningen.

Stk. 2. Bestemmelser om svendeprøver skal indeholde følgende: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget (spørgsmål, opgave og lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen. b) Eventuel inddragelse af andet materiale. c) Eventuel begrænsning i brug af hjælpemidler. 2) Prøveforløb: a) Tidsrammen. b) Eventuel lodtrækning. c) Eventuel forberedelse, herunder varighed og form. d) Eksaminationens gennemførelse. 3) Besvarelsens form: a) Skriftlig. b) Mundtlig. c) Praktisk. d) Kombinationer af litra a-c.

Stk. 3. Prøven kan efter det faglige udvalgs bestemmelse være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf.

Stk. 4. Reglerne skal endvidere indeholde følgende: 1) Regler om det faglige udvalgs udpegning af skuemestre (censorer). 2) Regler om indstilling til svendeprøve. 3) Angivelse af bedømmelseskriterier. 4) Angivelse af beståelseskrav. 5) Regler om bedømmelsesmåde herunder eventuelle regler om karaktergivning. 6) Regler om adgang til at indstille sig til ny svendeprøve. 7) Regler om eventuel angivelse af svendeprøvekarakter i uddannelsesbeviset. 8) Regler vedrørende klager til det faglige udvalg i forbindelse med prøverne.

Stk. 5. Hvis der anvendes en anden karakterskala end den gældende karakterskala, skal reglerne indeholde beskrivelse af den valgte karakterskala. Er denne en talskala, angives kriterier for de enkelte værdier i skalaen, som ikke må kunne forveksles med den generelle skala. Den endelige bedømmelse af prøven skal udtrykkes i enten ét tal eller én verbal betegnelse.

Stk. 6. Det faglige udvalg kan inden for rammerne af reglerne om uddannelsen fastsætte nærmere retningslinjer for svendeprøver, herunder regler om betaling, jf. § 33, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 7. Det faglige udvalg skal sørge for, at elever, lærlinge, skolerne og oplæringsvirksomhederne er bekendt med de retningslinjer, som det faglige udvalg har udarbejdet.

Stk. 8. Ved svendeprøver afholdt af de faglige udvalg, skal det faglige udvalg senest seks uger efter prøvens afholdelse indsende oplysning om de opnåede karakterer til skolen, jf. § 92, stk. 3.