Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

BEK 1671/2025 ст. 18

Uddannelsernes struktur

ДействуетОфициальный текст

Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen og kan give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de konkrete oplæringsvirksomheder. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) skal tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne.

Stk. 2. Skolen skal som hovedregel oprette separate hold for elever og lærlinge, der henholdsvis gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge og erhvervsuddannelse for voksne. Skolen bestemmer, om undervisningen eventuelt skal ske ved samlæsning, herunder mellem unge og voksne, eller med andre uddannelser eller i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte pædagogik og kvalitet.

Stk. 3. Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse kan dog indeholde regler om delmål, hvis dette kan begrundes i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med oplæringen.

Stk. 4. Skolen fordeler undervisningen i hovedforløbet på skoleperioderne under hensyn til følgende: 1) Sammenhæng mellem skoleundervisning og oplæring, herunder faglige og pædagogiske hensyn til uddannelsen. 2) Skolens muligheder for at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer, og til at eleverne og lærlingene skal kunne nå de fastsatte mål.

Stk. 5. For hovedforløb for voksne, hvor der ikke er fastsat et standardiseret hovedforløb, jf. § 44, stk. 3, tilrettelægger skolen skoleundervisningen, jf. § 66 x, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Skoleundervisningen tilrettelagt efter § 66 y, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i særlige tilfælde tillade skolen at fravige reglen i 2. pkt.

Stk. 6. Eleverne og lærlingene skal af skolen gives lejlighed til at gennemføre skoleophold eller dele heraf på en udenlandsk uddannelsesinstitution efter nærmere aftale mellem eleven eller lærlingen samt skolen. Skolen sikrer, at skoleophold i udlandet planlægges og gennemføres i overensstemmelse med de mål, indhold og prøver, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsesordningen for den uddannelse, som eleven eller lærlingen følger. Er eleven og lærlingen omfattet af en uddannelsesaftale, skal oplæringsvirksomheden inddrages, og aftalen om udenlandsophold er kun gyldig, hvis oplæringsvirksomheden har tilsluttet sig aftalen.

Stk. 7. I dele af skoleundervisningen kan skolen anvende fjernundervisning, hvorved en lærer ved brug af digitale medier underviser online eller asynkront uden lærerens og elevers og lærlinges samtidige fysiske tilstedeværelse. Skolen fastsætter rammerne herfor i sin lokale undervisningsplan, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, inden for de almindelige regler for undervisningens tilrettelæggelse.