BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
BEK 1671/2025 ст. 132
Skoleoplæring m.v.
Ansøgnings- og optagelsesproceduren forestås af skoleoplæringscenteret på baggrund af en aftale herom med den skole, hvor eleven har afsluttet det adgangsgivende grundforløb henholdsvis er registreret som lærepladssøgende.
Stk. 2. For elever, der kan optages til skoleoplæring efter § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, forestås ansøgnings- og optagelsesproceduren af det skoleoplæringscenter, som skolen, som registrerede uddannelsesaftalen, har indgået aftale med efter stk. 3.
Stk. 3. Har et skoleoplæringscenter indgået aftale med en skole om udførelse af skoleoplæring på skolens vegne, jf. § 66 b, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, skal de berørte elever snarest muligt og senest ved optagelsen gøres bekendt med samarbejdsaftalens betydning for eleverne med hensyn til, om det er skoleoplæringscenteret eller skolen der: 1) efter optagelsen har eleven eller lærlingen registreret som lærepladssøgende i henhold til reglerne herom, 2) indkalder eleven eller lærlingen til skoleoplæring, 3) meddeler eleven eller lærlingen den skoleundervisning, der veksler med skoleoplæring, 4) træffer afgørelse om elevens eller lærlingens fortsatte opfyldelse af egnethedskravene og kravene i § 66 i, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, og 5) i øvrigt er ansvarlig for elevens eller lærlingens uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser.