BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
BEK 1671/2025 ст. 128
Skoleoplæring m.v.
Elever og lærlinge skal for at være aktivt søgende som minimum: 1) selv tage passende initiativer for at opnå læreplads, 2) være registreret som lærepladssøgende med en synlig profil på Lærepladsen.dk, jf. stk. 2, fra påbegyndelsen af grundforløbets 2. del, 3) modtage anviste lærepladser fra skolen, og 4) dokumentere sin lærepladssøgning på Lærepladsen.dk.
Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 2, nævnte registrering skal omfatte oplysning om elevprofil, jf. § 122, stk. 4, herunder hvilken uddannelse eleven er optaget på samt hvilke øvrige uddannelsers hovedforløb eleven søger lærepladser inden for, jf. § 118, stk. 3, 2. pkt., og som eleven har adgang til efter afslutningen af grundforløbets 2. del, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 3. Når eleven eller lærlingen er tilmeldt som lærepladssøgende, overføres oplysninger herom fra skolens elevsystem til Lærepladsen.dk.
Stk. 4. Hvis elever, som er godskrevet for grundforløbet, jf. § 67, ikke inden 14 dage efter mødet, jf. § 130, stk. 2, eller 14 dage efter ansøgning om optagelse i henhold til § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, indlægger sin elevprofil, slettes eleven som lærepladssøgende, og der foretages fornøden registrering heraf.
Stk. 5. Elever eller lærlinge, der ikke aktivt opsøger en konkret læreplads, som skolen anviser, jf. § 120, stk. 4, slettes som lærepladssøgende, og der foretages fornøden registrering heraf.
Stk. 6. Eleven eller lærlingen orienteres om sletningen, jf. stk. 4 og 5.