BEK 1663/2025 ст. 1
Ud over de personer, der er autoriseret i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, er den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af følgende persongrupper i sundhedsvæsenet, omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed: 1) Personer, der ikke er autoriseret som psykolog, men der har ret til at betegne sig som psykolog, jf. § 10, stk. 1, i lov nr. 716 af 20. juni 2025. 2) Personer, der har gennemført den teoretiske del af uddannelsen til bandagist efter vejledning nr. 123/1995 om uddannelse af bandagister i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation som bandagist. 3) Plejere. 4) Sygehjælpere. 5) Plejehjemsassistenter. 6) Personer, der har gennemført erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, men ikke har fået meddelt autorisation som social- og sundhedsassistent. 7) Apotekere, apoteksansatte farmaceuter, farmakonomer samt farmaceutstuderende, der har gennemgået studieophold på apotek. 8) Sygeplejersker, tandplejere, klinikassistenter, sundhedsmedhjælpere, sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sundhedsarbejdere, sundhedshjælpere, og portørreddere, der udøver sundhedsfaglig virksomhed på grundlag af grønlandsk uddannelse eller autorisation. 9) Personer uden dansk autorisation, der i medfør af § 3, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, midlertidigt og lejlighedsvis udøver sundhedsfaglig virksomhed her i landet. 10) Hospitalsfysikere. 11) Personer, der har bestået eksamen som professionsbachelor i klinisk tandteknik i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation, jf. dog § 2.