Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1658/2025 · Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler

BEK 1658/2025 ст. 4

Apoteksforbeholdte lægemidler m.v.

ДействуетОфициальный текст

Forbrugerprisen for lægemidler, der ikke er optaget i Medicinpriser, jf. bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold m.v., og som udleveres efter særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, fastsættes efter reglerne i §§ 1 og 2. I stedet for den i § 2 anførte apoteksindkøbspris anmeldt efter lægemiddellovens § 77 anvendes den af fremstiller eller grossist fastsatte pris pr. pakning inkl. eventuelle gebyrer fastsat af fremstiller eller grossist.

Stk. 2. Forbrugerprisen for lægemidler, der i henhold til § 56, stk. 4, i lov om apoteksvirksomhed må forhandles af sygehusapoteker til apoteker, fastsættes efter reglerne i §§ 1 og 2. I stedet for den i § 2 anførte apoteksindkøbspris anmeldt efter lægemiddellovens § 77 anvendes den af sygehusapoteket fastsatte pris pr. pakning inkl. eventuelle gebyrer fastsat af sygehusapoteket.

Stk. 3. Forbrugerprisen for vacciner, som indkøbes af apotekerne hos Statens Serum Institut i de tilfælde, hvor vaccinerne ikke kan indkøbes hos grossisten, fastsættes efter reglerne i §§ 1 og 2. I stedet for den i § 2 anførte apoteksindkøbspris anmeldt efter lægemiddellovens § 77 anvendes den af Statens Serum Instituts fastsatte pris pr. pakning, inkl. eventuelle gebyrer fastsat af Statens Serum Institut.