Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1616/2025 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til krav i forordninger om professionelle brugeres føring af registre over brug af plantebeskyttelsesmidler og indberetning af statistiske oplysninger om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler som led i landbrugsaktiviteter samt om indberetning af yderligere oplysninger for visse jordbrugsvirksomheder

BEK 1616/2025 ст. 4

ДействуетОфициальный текст

En professionel bruger, der anvender plantebeskyttelsesmidler på en jordbrugsvirksomhed, hvor der dyrkes landbrugsafgrøder på et samlet areal på 10 ha eller derover, eller på et gartneri med en årlig momspligtig omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover, har pligt til at indberette oplysninger om jordbrugsvirksomhedens forbrug af plantebeskyttelsesmidler.

Stk. 2. Der skal indberettes følgende oplysninger til Miljøstyrelsens digitale sprøjtejournalindberetningssystem (SJI): 1) CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå den professionelle bruger har anvendt plantebeskyttelsesmidler. 2) Anvendes plantebeskyttelsesmidler på arealer med landbrugsafgrøder bortset fra skov, juletræer og pyntegrønt skal indberetningen indeholde oplysninger om størrelsen på hele markens areal og om det samlede forbrug af hvert enkelt plantebeskyttelsesmiddel opgjort på markniveau, jf. stk. 3, samt økologisk status for det enkelte areal. Det samme gør sig gældende for følgende afgrøder: æbler, druer til fremstilling af vin og jordbær, som dyrkes på friland. Hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel angives med navn og registreringsnummer. 3) Anvendes plantebeskyttelsesmidler på tomater, jordbær, kål og løg, der dyrkes under glas eller med høj, tilgængelig overdækning, skal indberetningen indeholde oplysninger om hele arealstørrelsen for det lignende identificerbare areal og om det samlede forbrug af hvert enkelt plantebeskyttelsesmiddel opgjort på et lignende identificerbart areal, jf. stk. 4, samt økologisk status for det enkelte areal. Hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel angives med navn og registreringsnummer. 4) Anvendes plantebeskyttelsesmidler på gartneriafgrøder, herunder på væksthusgrøntsager, frugt, bær, prydplanter, krydderurter, planteskolekulturer, samt på arealer med skov, arealer med juletræer og pyntegrønt eller på øvrige kulturer og afgrøder, der ikke er omfattet af nr. 2 eller 3, skal indberetningen indeholde oplysninger om det samlede forbrug, herunder størrelsen på det behandlede areal, opgjort på kultur- eller afgrødeniveau for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel, angivet med navn og registreringsnummer.

Stk. 3. Identifikation af behandlet areal omfattet af stk. 2, nr. 2, skal angives med jordbrugsvirksomhedens unikke mark-id eller marknummer, såfremt arealet, i overensstemmelse med definitionen af en mark efter bekendtgørelse nr. 1257 af 27. november 2024 om ansøgning m.v. for landbrugere i Tast selv, kan identificeres inden for rammerne af den geospatiale støtteansøgning (Fællesskema), som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning om registre over plantebeskyttelsesmidler, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Kan behandlet areal eller anlæg omfattet af stk. 2, nr. 3, ikke identificeres efter lokaliseringsmetoden i stk. 3, skal arealet i stedet angives som et lignende identificerbart areal, for eksempel ved angivelse af eget areal-id, væksthus-id eller væksthusnummer eller lignende.