BEK 1616/2025 ст. 1
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om registrering og indberetning af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler, der supplerer bestemmelserne i artikel 67, stk. 1, 1. afsnit, 2. pkt., i plantebeskyttelsesmiddelforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning om registre over plantebeskyttelsesmidler, SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. Endvidere fastsætter bekendtgørelsen bestemmelser om indberetning af yderligere oplysninger for visse jordbrugsvirksomheder.
Stk. 2. Registrering af forbrug af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner, med undtagelse af bekæmpelse af muldvarper og mosegrise ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, som er omfattet af denne bekendtgørelse.