Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1611/2025 · Bekendtgørelse om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold

BEK 1611/2025 ст. 3

Betingelser for meddelelse af opholdstilladelse

ДействуетОфициальный текст

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, med henblik på at være au pair-person her i landet kan gives, når 1) udlændingen på ansøgningstidspunktet er 18 år eller derover og under 30 år, 2) udlændingen ikke lever eller har levet i fast samlivsforhold eller har eller har haft indgået ægteskab eller registreret partnerskab, 3) udlændingen ikke har børn, 4) udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet venter barn, medmindre udlændingen på ansøgningstidspunktet allerede opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, og 5) au pair-opholdet er egnet til at give udlændingen et udbytte i overensstemmelse med § 1, jf. herved stk. 2.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1, nr. 5, kan bl.a. indgå oplysninger om 1) udlændingens begrundelse for at søge opholdstilladelse som au pair-person, 2) udlændingens familierelation til værtsfamilien, 3) udlændingens tidligere ophold i Danmark eller i et EU-land/EØS-land eller Schweiz, herunder særligt om udlændingen tidligere har været au pair-person, 4) udlændingens tidligere ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end som au pair-person, 5) udlændingens sprogfærdigheder i dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk, 6) udlændingens almene uddannelse, herunder om udlændingen har gennemført skolegang svarende til 9. klasse, 7) udlændingens baggrund og opvækst i øvrigt, herunder om et au pair-ophold vil have en naturlig sammenhæng med udlændingens livsforløb og udlændingens uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund, og 8) hvorvidt udlændingen har samme nationalitet som et eller flere af værtsfamiliens medlemmer.