BEK 1593/2025 ст. 20
Lovligt forfald
Fristen for opfyldelse af kravet om aflæggelse af prøve i lov om trossamfund uden for folkekirken § 17, stk. 1, kan i tilfælde af lovligt forfald til prøven forlænges af By-, Land- og Kirkeministeriet således, at prøvedeltageren kan deltage i den førstkommende prøve.
Stk. 2. By-, Land- og Kirkeministeriet kan først fastsætte en ny frist for at deltage i prøven, når årsagen til det lovlige forfald er ophørt.