BEK 1588/2025 · Bekendtgørelse om det Centrale Tilskudsregister for Cannabis
BEK 1588/2025 ст. 6
Er der ved køb af cannabisslutprodukter ydet tilskud, som afviger fra det, som personen efter reglerne udstedt i medfør af lov om ordning med medicinsk cannabis, er berettiget til, skal apoteket, jf. dog § 9, regulere herfor i forbindelse med det førstkommende køb af cannabisslutprodukter med tilskud.
Stk. 2. En regulering efter stk. 1, som ikke er i personens favør, kan kun ske i det beløb, personen skulle have modtaget i tilskud i forbindelse med det aktuelle køb af cannabisslutprodukter. Personen kan dog frivilligt tilbagebetale det fulde udligningsbeløb straks.
Stk. 3. Reguleringen efter stk. 2 kan i helt særlige tilfælde, hvor personen ikke kan antages at have været bekendt med det skyldige beløb og er ude af stand til at udrede betalingen for det aktuelle køb af cannabisslutprodukter uden fuldt tilskud, udskydes til det næstfølgende køb af cannabisslutprodukter med tilskud.