BEK 1574/2025 · Bekendtgørelse om kørekort for Grønland
BEK 1574/2025 ст. 43
Ikke-grønlandske kørekort
Personer, der ikke har bopæl i Grønland, kan under midlertidigt ophold føre motorkøretøj uden at have grønlandsk kørekort, hvis de er i besiddelse af et internationalt kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926, 19. september 1949 eller 8. november 1968, eller hvis de er i besiddelse af et gyldigt kørekort udstedt uden for Grønland, som er udfærdiget med latinske bogstaver eller er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Det er dog en betingelse, at oversættelsen er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstederlandet er bemyndiget hertil.
Stk. 2. Erhvervsmæssig personbefordring må ikke udføres på grundlag af et ikke-grønlandsk kørekort.
Stk. 3. Et kørekort udstedt uden for Grønland giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Grønland, som det berettiger til at føre i udstederlandet.