BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet
BEK 1571/2025 ст. 92
Rationsfiskeri
Fartøjer tilmeldt kystfiskerordningerne, jf. §§ 107 og 109, kan ansøge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om at deltage i rationsfiskeri på de procentandele af de danske kvoter oplistet i bilag 2, kolonne J. For at opnå tilladelsen må der ikke efter den 2. marts 2017 være overdraget kvoteandele af den pågældende kvote fra fartøjet til andre fartøjer.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri med et fartøj tilmeldt kystfiskerordningerne, der deltager i puljefiskeri, skal indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet. Samtykket kan gives af puljebestyreren eller dennes stedfortræder på vegne af de øvrige puljedeltagere.
Stk. 3. Hvis der pr. 31. oktober i det pågældende år er uopfiskede mængder af den afsatte mængde til rationsfiskeri som oplistet i bilag 2, kolonne J, kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen efter høring af Det Rådgivende Erhvervsfiskeriudvalg træffe afgørelse om, hvorvidt de uopfiskede mængder tilbageføres til Fiskereserven.