BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet
BEK 1571/2025 ст. 90
Rationsfiskeri
For fiskerier, der er reguleret på rationsvilkår, kan framelding af tilladelse eller skifte fra et område til et andet kun ske, hvis der på skiftetidspunktet højst er landet en andel af de tilladte fangstmængder, der forholdsmæssigt svarer til det forløbne antal dage i rationsperioden i det fiskeri, der forlades. Denne betingelse gælder dog ikke ved skifte til uregulerede fiskerier eller ved skifte til fiskerier af de årsmængder, som det pågældende fartøj kan fiske, medbringe og lande i medfør af § 4, stk. 1.
Stk. 2. Efter skifte er det tilladt at fiske, medbringe og lande en andel af den rationsmængde, der forholdsmæssigt svarer til det antal dage, der er tilbage af rationsperioden i det fiskeri, der skiftes til.
Stk. 3. Skiftetidspunktet er tidspunktet, hvor fiskeriet i et andet område påbegyndes.
Stk. 4. Fartøjer, der udøver rationsfiskeri på mængder oplistet i bilag 2, kolonne H og J skal inden skifte til andre fiskerier afmelde tilladelsen til det pågældende rationsfiskeri.
Stk. 5. Framelding skal foretages som angivet i bilag 15.