BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet
BEK 1571/2025 ст. 81
FKA og IOK
Fysiske eller juridiske personer, som direkte eller indirekte ejer FKA eller IOK, skal indberette følgende økonomiske mellemværender til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, jf. dog stk. 3-5: 1) Pengelån, som den fysiske eller juridiske person modtager eller yder. 2) Kaution for et pengelån, hvor den fysiske eller juridiske person er begunstiget eller er kautionist. 3) Sikkerhed for et pengelån, som den fysiske eller juridiske person får stillet eller selv stiller.
Stk. 2. Indberetningspligten påhviler den part i det økonomiske mellemværende, som direkte eller indirekte ejer FKA eller IOK.
Stk. 3. Indberetningspligten i stk. 1 gælder kun økonomiske mellemværender, der enkeltvis eller sammenlagt udgør en værdi på 5 mio. kr. eller derover.
Stk. 4. Indlån, kaution eller sikkerhedsstillelse for egne lån i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, skibskreditinstitutter eller lignende er undtaget fra indberetningspligten i stk. 1. Tilsvarende er udlån, kaution eller sikkerhedsstillelse for udlån fra pengeinstitutter eller lignende undtaget fra indberetningspligten i stk. 1.
Stk. 5. Pengelån til et selskab, som långiver ejer 100 pct., er undtaget fra indberetningspligten i stk. 1. Tilsvarende er kaution og sikkerhedsstillelse til et pengeinstitut, realkreditinstitut, skibskreditinstitut eller lignende for et selskab, som kautionisten eller sikkerhedsstilleren ejer 100 pct., undtaget fra indberetningspligten i stk. 1.
Stk. 6. Økonomiske mellemværender med offentlige myndigheder er undtaget fra indberetningspligten i stk. 1.