Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet

BEK 1571/2025 ст. 59

FKA og IOK

ДействуетОфициальный текст

I et puljefiskeri indgår alle årsmængder, som fartøjer tilknyttet puljefiskeriet får tildelt på grundlag af FKA og IOK i den periode, tilladelsen til puljefiskeri er givet for.

Stk. 2. Puljefiskeriet skal efter anmodning fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen indsende dokumentation for overdragelse af årsmængder for de enkelte fartøjer i puljefiskeriet. Dokumentationen og skema for alle datoer, hvor der har været foretaget overdragelser, jf. bilag 11, skal indsendes inden for en nærmere angivet tidsfrist fastsat af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Stk. 3. Årsmængder, som registreres på et dansk indregistreret fartøj som følge af et eller flere individuelle kvotebytter, medtages ikke i opgørelsen af, hvorvidt fartøjet har opfyldt kravet i § 49, stk. 2.

Stk. 4. Ved overdragelse af årsmængder til fartøjer uden for et puljefiskeri, jf. § 49, stk. 1, skal den direkte ejer af det overdragende fartøj, som deltager i et puljefiskeri, indsende en anmodning om overdragelse af årsmængde og en oversigt over de mængder, som på ansøgningstidspunktet er overdraget fra fartøjet til andre fartøjer internt i puljefiskeriet til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til overdragelse@lfst.dk.