Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet

BEK 1571/2025 ст. 57

FKA og IOK

ДействуетОфициальный текст

Fartøjer, der har tilladelse, jf. § 56, stk. 1, kan overdrage årsmængder til fartøjer direkte eller indirekte ejet af kvoteselskabet eller laugets direkte eller indirekte ejere. Aktivitetskravet, jf. § 48, stk. 1, overtages af de fartøjer, som årsmængderne overdrages til.

Stk. 2. Overdragede årsmængder, jf. stk. 1, kan videreoverføres fra fartøjer ejet af kvoteselskabet eller laugets ejere. Aktivitetskravet, jf. § 48, stk. 1, for de overdragede årsmængder overtages af fartøjet, som årsmængderne overdrages til. Aktivitetskravet kan fortsat opfyldes med mindst 60 havdage, jf. § 48, stk. 1, uanset om der er overdraget årsmængder til fartøjet.

Stk. 3. Et fartøj, der har tilladelse, jf. § 56, stk. 1, kan overdrage årsmængder til fartøjer, der ikke er direkte eller indirekte ejet af kvoteselskabet eller laugets direkte eller indirekte ejere forudsat, at mindst 25 pct. af årsmængderne er overdraget til fartøjer direkte eller indirekte ejet af kvoteselskabet eller laugets direkte eller indirekte ejere. Aktivitetskravet, jf. § 48, stk. 1, overtages af det modtagende fartøj.

Stk. 4. Mindst 50 pct. af værdien af de samlede landinger foretaget af fartøjer, som har fået overdraget årsmængder fra kvoteselskabet eller laugets fartøj, skal landes i den region, som kvoteselskabets eller laugets fartøj tilhører.

Stk. 5. Kvoteselskaber eller laug, hvis fartøj har tilladelse, jf. § 56, stk. 1, skal senest den 15. februar indsende dokumentation til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen for, at betingelserne i stk. 1-4 er opfyldt i det forudgående kalenderår ved at fremsende en oversigt over fartøjets overdragede årsmængder fra det forudgående kvoteår godkendt af puljebestyreren fra den pulje, som fartøjet er tilmeldt. Såfremt betingelserne ikke er opfyldt, dokumentationen ikke er modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller er mangelfuld, kan tilladelsen inddrages med virkning fra 1. januar i kalenderåret.

Stk. 6. Ved inddragelse af tilladelse, jf. stk. 5, kan der først på ny ansøges om tilladelse det efterfølgende år.