Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet

BEK 1571/2025 ст. 30

Meldinger og tekniske krav til fartøjer mv.

ДействуетОфициальный текст

Fartøjer med en længde overalt på under 12 meter udstyret med enten trawltromle, wirespil eller davider til trawlskovle, således at disse kan anvendes til trawlfiskeri, og som skal have en tilladelse til at fiske i ICES underområde 23, jf. § 4, skal være monteret med udstyr til elektronisk registrering af data om fartøjers fiskeriaktiviteter, som skal kunne opsamle, lagre og afsende oplysninger om fartøjets position, kurs, fart med angivelse af tidspunkt, samt af sensordata, herunder rotation på spil og tromle.

Stk. 2. Enhver form for udstyr, herunder spil og tromle, der anvendes til udsætning af redskaber, skal være forsynet med en sensor, der registrerer, når udstyret anvendes.

Stk. 3. Udstyret til elektronisk registrering, jf. stk. 1, skal mindst hvert 10. sekund indsamle de data nævnt i stk. 1.

Stk. 4. De data nævnt i stk. 1 skal minimum en gang i døgnet sendes elektronisk til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens web-service (WSDL) "NES MUSSELS WS" i de dataformater, som fremgår af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside www.lfst.dk .