BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet
BEK 1571/2025 ст. 19
Meldinger og tekniske krav til fartøjer mv.
Fartøjer omfattet af reglerne om elektronisk logbog skal melde ankomst til havn, når fartøjet medbringer mere end 50 kg af en art, der er omfattet af en flerårig plan, eller når fartøjet medbringer blåhvilling, hestemakrel, makrel eller sild, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Alle øvrige fartøjer, der er omfattet af krav om føring af logbog, skal melde ankomst til havn, når fartøjet medbringer mere end 300 kg af en art, der er omfattet af en flerårig plan, eller fartøjet medbringer blåhvilling, hestemakrel, makrel eller sild, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Fartøjer, der er omfattet af krav om føring af logbog, skal melde om ankomst til havn efter fiskeri i Østersøen, når der medbringes mere end 250 kg torsk eller mere end 2.000 kg pelagiske arter, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Fartøjer, som medbringer eller lander industrifisk, skal melde ankomst og losning.
Stk. 5. Fartøjer, som medbringer laks og havørred fanget i Østersøen, skal melde ankomst til havn, når fartøjet samlet medbringer 10 stykker eller derover.
Stk. 6. Fartøjer, som medbringer ål, skal melde ankomst til havn, hvis fartøjet ilandbringer 100 kg eller der over pr. kalenderdøgn.