BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet
BEK 1571/2025 ст. 124
Ordninger for yngre fiskere
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tildeler hver ansøger en årsmængde på højst 200 tons pr. år i alt til etablering med et fartøj.
Stk. 2. Ved fordelingen af mængderne tager Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udgangspunkt i antallet af berettigede ansøgere, idet ansøgere, der tidligere har fået tildelt en årsmængde fra generationsskiftepuljen, har fortrinsret til en mængde. Hvis en ansøgning ikke kan imødekommes fuldt ud i det ansøgte farvand, tilbydes ansøgeren tildeling i andre farvande i det omfang, der er mængde til rådighed. Der vil for senere år, herunder til ansøgere, der etablerer sig efter den 1. november, kunne tildeles en årsmængde i det omfang, der er mængder til rådighed.
Stk. 3. For at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan udstede tilladelse til at fiske den tildelte mængde i det pågældende år, skal ansøgeren direkte eller indirekte eje fartøjet den 1. november i pågældende år.
Stk. 4. Såfremt der ikke er tilstrækkelige mængder sild til rådighed til nye ansøgere i et givet år, har disse ansøgere fortrinsret de følgende år i forhold til nye ansøgere.