Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet

BEK 1571/2025 ст. 119

Ordninger for yngre fiskere

ДействуетОфициальный текст

På baggrund af det beregningsgrundlag den eller de førstegangsetablerede, som FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE fartøj er berettiget til for det pågældende fartøj i medfør af § 118, stk. 4-6, tildeler Landbrugs- og Fiskeristyrelsen låne-FKA eller låne-IOK.

Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tildeler kvoteandele for både FKA-FE fartøjer og IOKINDUSTRI-FE fartøjer svarende til beregningsgrundlaget omregnet til andele af de kvoter, fartøjet er berettiget til, jf. § 117, stk. 1 og 2. Ved tildelingen sker omregningen på grundlag af de gennemsnitlige afregningspriser i året før, som udsendes som straksregulering, jf. § 17, og de danske kvoter pr. 1. januar i det pågældende år.

Stk. 3. Ansøgningerne om låne-FKA eller låne-IOK kan imødekommes af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i det omfang, der er tilstrækkelige kvoteandele til rådighed af de enkelte kvoter, ellers foretages tildelingerne i medfør af § 120.

Stk. 4. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan under særlige omstændigheder og efter ansøgning fra den eller de førstegangsetablerede give tilladelse til, at den tildelte låne-FKA eller låne-IOK sker med en anden procentvis fordeling af de enkelte kvoter end oprindelig tildelt. Tilladelse til ændring i låne-FKA eller låne-IOK vil først træde i kraft året efter, at tilladelsen er meddelt.