BEK 1559/2025 · Bekendtgørelse om socialtilsyn
BEK 1559/2025 ст. 29
Finansiering af socialtilsynets drift
Socialtilsynets omkostninger til varetagelse af øvrige opgaver som led i funktionen som socialtilsyn fordeles på og indregnes i henholdsvis takster og objektive finansieringsandele i forhold til de to finansieringskilders andel af summen af disse finansieringskilder i det samlede budget.
Stk. 2. Socialtilsynets omkostninger til lokaler og administration samt øvrige overheadomkostninger fordeles på de objektive finansieringsandele, taksterne og betalingen for varetagelse af andre opgaver, end dem der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn og af § 1 i denne bekendtgørelse, i forhold til disses andel af det samlede budget.
Stk. 3. Hvis det ved afslutning af socialtilsynets regnskab for et kalenderår konstateres, at socialtilsynet har oparbejdet et over- eller underskud i forhold til de budgetterede omkostninger, skal over- eller underskuddet indregnes i takster og objektiv finansiering senest efter to år.