Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1548/2025 · Bekendtgørelse om fritidsfartøjer og personlige fartøjer

BEK 1548/2025 ст. 9

Erhvervsdrivendes og private importørers forpligtelser

ДействуетОфициальный текст

Importøren må kun bringe produkter, der opfylder kravene, i omsætning på Unionens marked.

Stk. 2. Før importøren bringer et produkt i omsætning, sikrer denne, at fabrikanten har gennemført den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure. Importøren sikrer, at fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, at produktet er CE-mærket, jf. § 17, og er ledsaget af de dokumenter, der kræves i henhold til § 15 og i bilag 1, del A, punkt 2.5, bilag 1, del B, punkt 4, og bilag 1, del C, punkt 2, og at fabrikanten har opfyldt kravene i § 7, stk. 5 og 6. Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et produkt ikke er i overensstemmelse med kravene i § 4, stk. 1, og bilag 1, må vedkommende ikke bringe produktet i omsætning, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. Derudover skal importøren, hvis produktet udgør en risiko, underrette fabrikanten samt markedsovervågningsmyndighederne herom.

Stk. 3. Importørens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktadresse skal fremgå af produktet eller, hvis dette i forbindelse med komponenter ikke er muligt, af dets emballage eller af et dokument, der ledsager produktet.

Stk. 4. Importøren sikrer, at produktet ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation i instruktionsbogen på et eller flere sprog, der er let forståelige for forbrugere og andre slutbrugere, som fastsat af den pågældende medlemsstat.

Stk. 5. Importøren sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for produkter, som denne har ansvaret for, ikke bringer deres overensstemmelse med kravene i § 4, stk. 1, og bilag 1 i fare.

Stk. 6. Når det anses for hensigtsmæssigt som følge af de med et produkt forbundne risici, skal importøren med henblik på beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed foretage stik prøvekontrol af produkter, der er gjort tilgængelige på markedet, undersøge og om nødvendigt føre register over klager, produkter, der ikke opfylder kravene, og produkttilbagekaldelser og holde distributørerne orienteret om enhver sådan overvågning.

Stk. 7. Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et produkt, denne har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, træffer importøren straks de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe det pågældende produkt i overensstemmelse med bekendtgørelsen eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Endvidere orienterer importøren, hvis produktet udgør en risiko, straks de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor denne har gjort produktet tilgængeligt, herom og giver nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de korrigerende foranstaltninger, importøren har truffet.

Stk. 8. Importøren opbevarer i ti år, efter at produktet er bragt i omsætning, en kopi af erklæringen, jf. § 15, så den står til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, og sikrer, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder herom.

Stk. 9. Importøren giver efter en kompetent national myndigheds begrundede anmodning herom myndigheden al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere et produkts overensstemmelse med lovgivningen, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. Hvis myndigheden anmoder herom, samarbejder importøren med den om foranstaltninger, der træffes for at undgå de risici, som produkter, denne har bragt i omsætning, udgør.